SEJLent Retreat™



SEJLent Retreat™ er otte dage med sejlads og selvudvikling, i en kombination, du aldrig har oplevet magen til!


Længes du efter indre fred, kontakt med dig selv og nærvær i Nuet? Elsker du havet, naturen og et aktivt liv i den? Nyder du andre menneskers nærvær - når mødet sker bag om diverse roller og masker?
Så er SEJLent Retreat™ for dig!

Du

  • Lærer noget om at sejle en sejlbåd, se læreplanen HER

  • Får en pause fra hverdagens rutiner, men også fra hverdagens tanker. Dem udfordrer vi nemlig, gennem meditation og enkle bevidsthedsøvelser. 

  • Bliver betydeligt klogere på dig selv, både i dig selv og i samspil med andre mennesker. 

  • Lærer en række værktøjer til indre fred og glæde at kende.

  • Lærer nye mennesker at kende, bagom den rolle, vi alle normalt "gemmer" os bag.

  • Får en dosis himmel og hav og skibshygge.

  • Bliver en del af et fællesskab.

Turen går ud på havet, og til fremmede havne og øer, som vinden blæser. Vi sejler skibet sammen, og alle bidrager, så godt de kan, til at det praktiske og sejladsen fungerer. Det er ikke en forudsætning nogensinde at have sat sine ben på et skibsdæk før, for kan du ikke sejle, lærer du, hvad du behøver, undervejs.

Du er naturligvis afsted for at opleve havet, himlen, skibet og naturen i land. Du er også afsted for at slappe af og hygge dig, ganske enkelt!

Men derudover kommer du med en nysgerrighed på sind, sjæl og bevidsthed, og er parat til at blive inspireret til at undersøge din måde at være i verden på.

Da vi er på et sejlende skib, og dermed er underlagt vind og vejr, er det ikke til at forudsige, hvordan blandingsforholdet sejlads/bevidsthedsarbejde kommer til at blive. Men bevidsthedsarbejdet kan ske gennem øvelser, der fremmer opmærksomheden på ego-aktivitet, sjæls-kald, intention, kommunikation og væren.

Desuden kan du blive inviteret ind i meditation, kontemplation og undersøgelse af projektion og stressende overbevisninger - både dem, du har med hjemmefra, og dem, der evt. opstår i kontakt med gruppen. Besætningen, vejret, tiden, og det, som nu engang kommer op, er med til at sætte dagsordenen!

For en inspirerende og udførlig præsentation af SEJLent Retreat™ - se denne times introduktion, en optagelse af et af de online introduktionsarrangementer, jeg holdt i midten af marts:



Sejladsplanen for 2024:

  • Uge 28, 6.-13. juli fra Aarhus FULDT BOOKET!
  • Uge 30, 20.-27. juli fra Aarhus FULDT BOOKET!
  • Uge 32, 3.-10. august fra Svendborg
  • Uge 34, 17.-24. august fra Svendborg
- i 2021, 2022 og 2023 var alle retreats fuldt booket længe før, det blev sommer, så tøv ikke for længe! 
Du har mulighed for at komme på venteliste til de fuldt bookede hold, hvis du ønsker det.

Pris:

8 dages SEJLent Retreat koster kr. 8.900,- inkl. undervisning i sejlads, undervisning i bevidsthedsarbejde, indkvartering, fuld kost, rødvin(!), diesel, havneafgifter, leje af redningsvest osv. - med andre ord: Alt!

Du tilmelder dig et retreat ved at booke en kort samtale med mig, på Zoom. Her tager vi lige en forventningsafstemning, og får dig tilmeldt det retreat, du ønsker:



Hør nogle deltageres udbytte af tidligere retreats:



 




SKRIV DIG PÅ MAILINGLISTEN, SÅ DU BLIVER HOLDT ORIENTERET OM MULIGHEDERNE, NU OG FREMOVER!